AnfortroAnfortro, go. (t. anvertrauen, sv. anförtro.) betro; en gouverneur schall vdgaae femb miille af sin anfortroede plads (1646). N. D. Mag. II. 300.Anfortro, go.; det er billigheden gemæss, at en gør regnskab for, hvis hannem anfortros (1680). HT7 IV. 40; (1690). GhA II. 277 (ovf. V. 33 a54).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag