BefattelseBefattelse, no.
1) sammenfattelse, forbindelse; riimmaal er visse stafvelsers befattelse, ved hvilcken riimene effter lange eller stackede stafvelsers tal ret affmaalis. S. Povelsøn. 340; complexio, befattelse, indfattelse udi et tilhobe. Nucleus latinit. 1722. 1275.
2) fatteevne; conceptus mentis, befattelse, begribelse, tancke. Colding, Etymol. 164; Nucl. lat. 1722. 1349.Befattelse, no.
1) her har du saa som summariskviis oc korteligen i et lidet indhold oc kort befattelse de første lære-stycker. Comenius, Opladne Dør. § 993.
2) se u. fornuftelig.Befattelse, no., se I.* 26 b.se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag