BegeBege, go. (isl bika) 1) i nuv. bet.; gør dig en arck oc bege hinde. 1 Msb 614 (1550, 1647); Etym 938 (u. pico); Steph II. 1064; KC* c 3 (ovf. III. 695 b51); Wiel XI. 476 (ovf. V. 86 a39). Jf be-, for-, tilb. 2) fasthæfte med beg; icke dyppe oss for dybt vdi verdens handel, at wi limer oc bæger oss til hende. SthU e 2.se i sammenhæng Vis mere +