BesmitteBesmitte, go. (sv. besmitta.) 1) tilsøle; den reenlighed, som burde at paa gader at holdis, slemmeligen vanæris och besmites. Kbhuns. Dipl. II. 754; hvo som rører beeg, sig let besmitte kand. Bording. II. 407. 2) smitte; fæ, som af sygdom var besmittet (1592). A. Larsen, Optegnelser.Besmitte, go. 1) – krænke, gøre uren; hand besmitter denne iomfru met tusinde slags horeri. HemmP* II. 114; paa ære og rygte hinanden med mistanke have besmittet, udraabt og beskjæmmet (1652). KhS3 III. 548.se i sammenhæng Vis mere +