BespændeBespænde, go. 1) spænde; somme sin bue bespende. Grundtv., Folkev. II. 352. 2) omspænde, betage; hans hierte var bespenth medh sorigh. Romant. Digtn. II. 100; en græselig stor padde, som bespende hanss ansict. Chr. Pedersen. II. 268, V. 341.5; then syndige begering, wy ere met bespentte. P. Eliesen. 14; da førsten saae sig aldelis at vere bespent met kongens oc alle førsters suig. Hvitf. I. pp 3v; VII. 121; Gotherne haffde alleuegne bespent græntzerne for hannem. Lyschand. 96; cingo, bespende. Colding, Etymol. 218; (1657). D. Saml. I. 29; P. Resen. 193; domstolen bliver bespændt paa alle sider. B. Tott. II. 97. 3) anklage, forfølge; bekom hand saadan ende paa sin onde omgængelse, at hand blef bespendt hos Aretam oc motte fly fra en stad til en anden (1607, 1647). 2. Mak. 5.8. 4) forspænde; met eders bespende karm oc faure heste. Hvitf. IV. 675; ere alle disse carosser med to heste bespendte (1643). D. Saml. V. 90. Smlgn. sv. bespänd. Vis mere +