BevidstBevidst, to. (t. bewusst.) bekendt; hans til deputerede lidet om sagernis leylighed kunde vere beuist. Hvitf. VI. 65; eftersom oc ikke egentlig bevist er, hvad saadant medfører (1631). N. D. Mag. II. 360; om k. Erik Glepings død for saadan gierning er alle bevist. P. Syv, Udv. Viser. IV. nr. 18. anm.Bevidst, to. Jf ub. Vis mere +