BlædreBlædre, no. hunk. (∾ isl. blaƀra.) blære; sosom vædhær lot i en blædre. Hell. Kvinder. 58.22; bwldhe ok trøtmædhe blædhre. Gl. D. Bib. 2. Msb. 9.9; – en blære, naar i stinger i lidet hwll paa hende, saa slagner hwn strax. Chr. Pedersen. I. 196; en opblæst blære flyder, kommer der hul i, gaar hun til bunds. P. Syv. I. 188; – alt thette i poser oc bleyrer (1563). N. D. Mag. VI. 46; handt eckon haffde 3 eller 4 daller udi en bleyre (1573). Rosenv., Gl. D. III. 217; den bleyre, som wi kalder vesicula fellis. Hvitf. VII. c 1; – blære. Turson, Vocab. 29.Blædre, no.; vesica, blæthræ. Småstykker. 28.23; om thu hauer wærc i thijn blæthræ. Arnemagn. Hdskr. 187. 54.25.Blædre, no., se I.* 38 b. Jf galde-, nøde-, vatn-, væderb. Vis mere +