BodordBodord, no. (isl. boƀorƀ.) bud; thin dom ær ondh oc thine bodord æræ vrætte. Hell. Kvinder. 84.17; the haffue eij holt hans bodordh. De 15 Tegn før Dommedag. 1509. c 3v; tw skalt gøme allæ hans budordhe. Gl. D. Bib. 2. Msb. 15.26; vor Herris ti budord. Pallad., S. Ped. Skib l 1; Pallad., K. Bibl. årsb. II. 280; P. Eliesen. 4; Mod. confit. 1, 7; Malmøb. 23v; leffue effter Ihesu Cristi budord. Chr. Pedersen. I. 25; Psalmebb. I. 18; (1530). D. Mag. II. 111; lad mig lyde dine budord. Kingo, Sjungek. I. 76; P. Syv. I. 275.se i sammenhæng Vis mere +