BrandforkBrandfork, no. tvekløftet ildrage; en puster, en ildskee, en brand fork (1574). D. Mag. II. 81; iij brandforckj (1578). D. Saml. 2. R. VI. 183; (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 23; udi stegerset en gammel brandfork (1627). D. Saml. VI. 371; (1650). sst. II. 141. Moths forkl.: »en fork, som bruges i ildebrand«, passer ej de anførte steder, hvor det er et redskab i værelser o. s. v. Smlgn. brandtjuve og ildfork (u. eld.).Brandfork, no. M's forkl. er den samme som ordb., når ildebrand tages i bet. 1). Jf eldf.se i sammenhæng Vis mere +