DækkelDækkel, no. (t. deckel.) dæksel, låg; en kugle, som treffet paa fentholss dekkel paa voris støk. D. Mag. 3. R. I. 258; naar deckelet er luct. Comenius, Orbis pictus. 274.Dækkel, no.; skall tiill samme glaas werre nogle deckeler. ChrIV* III. 235. Jf fænghul-, mur-, sangd.se i sammenhæng Vis mere +