DødedagDødedag, no. dødsdag; thet goudtz, som hand icke haffde bekommett udi haand eller haffuendis werige ey heller nogen tidt før hans dødedag haffuer haffdt udi haand och heffdt (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 190; de vaare indelucte indtil deris døde dag. 2. Sam. 20.3 (1607, 1647). Endnu brugeligt i den sidste forbindelse.Døde[s]dag, no. (isl dauƀadagr, fsv dödsdagher); emortualis, dødsdag. MP 233; Steph I. 33 b (Etym 778: dødedag). På de i VSO anf. st. er det usikkert, om de æ. overs. have eg. smsætn.se i sammenhæng Vis mere +