DegnDegn, no. 1) i nuv. bet.: kirkebetjent, kirkesanger; en hielp att mue fange aff alle prester og diegne wtj ethers læn (1534). N. D. Mag. V. 136. Smlgn. reg. til Dueholms Dipl.: dieghen. – degner. P. Resen. 336. Smlgn. gr. og lat. diaconus. 2) de ældste disiple i de lærde skoler, der anvendtes som degne i de omliggende landsbykirker; peblinger och degne, som till schole gaa (1521). Rosenv., Gl. L. IV. 60; huordan forbandet heluedes pine de vnge folk, peblinge och degne lede aff deris vmilde scolemestere och hørerre. Chr. Pedersen. IV. 503.28; (1542). Ugeskr. f. Skolen. 1877. 40; (1558). Rørdam. Univ. Hist. I. 704; de degne af skolen, som legede for hans naade (1560). Khist. Saml. VII. 416; giffuer ieg degnene her udi scholen to tønner øll, for de skulle følge mig til graffue (1574). D. Mag. II. 83. Smlgn. Kirkeordinans. 71: landzsogner, som ligge noget neer kiøbstederne, skulle tage seg sogne degner aff scholerne oc lade dennom faa den wonlige rente for een hielp at studere med. Smlgn. lands-, løbe-, skole-, sogne-, sædedegn og diakn. 3) (lat. decanus.) dekan (i et kapitel); Lawerns Jenssøn, dæghen i Roskildæ oc alt capitel i then samæ stæth (1402). D. Mag. IV. 355; hørsømeligh prelate her mester Jæspær dæghen i Købendhaffn (1463). Kbhvns. Dipl. IV. 75; Erik Nielsson arcium et decretorum doctor, dæghen i Køpnehaffn (1488). sst. II. 155 (smlgn.: Ericus Nicolai, decanus Haffniensis. sst. I. 286). Smlgn. H. Rørdam, Kbhvns. Kirker og Klostere. 92 flgd.; Kinch, Ribe. 335; jvfr. også domdegn og Grimm, Wb.: dechen. 4) en bestilling i gilderne og håndværkslagene; wor dieghen scall skencke alle køffue tønner. Suhm, Saml. I. 2. 211; nar nogher af wor broder æller systere dør, da skal hwert mandskop sende et bodh til wecht, oc wor diegn skal thennom til ware (1477). sst. I. 2. 50; huilchen laugsbroder som kommer sidst udi lauget, skall were deen och vere rede, naar brøderne och oldermand tilsige (1564). Kbhvns. Dipl. II. 320, 363, 455.Degn, no. 1); DC 32 (ovf. II. 591 b5, mulig i bet. 2)). 3); bisper, prouester, degener (1530). DM II. 113. Jf almuse-, davids-, erke-, kirke-, lands-, messe-, ringe-, sidde-, stænke-, sub-, trygle-, underd.Degnebol, no. gård og jord, der hører til et degneembede; en buoll, som Palli Nielssen nu y boer ibidem, degne buoll ibidem (1483). Diplom. Viberg. 78; ett degenboell met sin retthe tillege (1533). sst. 188; præstegods oc degneboll. P. Resen. 336. Smlgn. bol.Degnebrød, no. håndstene, som skoledrenge forsvare sig med. Moth.Degndom, no. degneembede, embede som dekan i et domkapitel; decanatus, degendom. Vocab. 1514; Colding, Dict. Herlov.; bønder, som ligge tiill degendomith (1534). N. D. Mag. V. 133; (1536). Kbhvns. Dipl. II. 251; prelatuernne vdi Riiberdomkircke ere alle stigtett paa kircker, och vdj biscop Iffuers tiidt haffuer handt tillagdt forne Guldagger till degenndommett (1553). Khist. Saml. V. 295; havde han to kirker til degndømmet ... ti degndommen var ellers meget ringe (1552). D. Saml. I. 365; degendommet oc prouistiet vdi Roskilde. Hvitf. V. 252; Hvitf. Bspkr. o 1v. Smlgn. erkedegndom.Degndømme, no. = degndom; intet biskopdømme, provestiidømme, degendømme eller andre prælature skulde blifve forleent nogen borgers eller bonde-søn (1536). N. D. Mag. III. 8. Se også degnedom.Djegnegård, no. degnegård; som boendes ære paa rætte sogne preste oc diegne garde (1507). D. Mag. 4. R. II. 156. – degenn gaardenn (1546). sst. I. 240. Degnekorn, no. en kornafgift til degne; af degnekornet intet er indkommet (1687). Program f. Nykøbing. 1866. 28. Efter Moth = en tredjedel af præstetienden. Smlgn. degnetrave.Degnepenge, no. en pengeafgift; den øffuerste hører er degn vdi st. Martins sogn oc bekommer derfor degnepenge aff huer gaard. Progr. f. Randers. 1833. 74.Degnerente, no. = degnepenge; huor tretthe er i nogre sogne om degne renthe (1533). Hist. Tidskr. 4. R. III. 490; sognediegnen til vor frue kirke skal verre hører her i scholen, oc foruden schole løn skal hand haffue til diegne rente vi danske huide aff huer hedske oc ildsted (1541). Fynske Aktstk. 117, 156; alle sogner, som ligge paa toe miile nær nogen kiøbsted, skulle have deres degne aff skolerne, og meenige sognemendt at skulle være forpligtet at give dennem den sedvanlige degne-rente (1574). D. Mag. VI. 191 (smlgn. Progr. f. Randers. 1833. 43); Dahl, Fredriksborg Skole. bilag VI, XII. Smlgn. rente. Degnestavn, no. degnebolig; preste sønner og degne-sønner, som ægte fødde ere paa præstestavn eller degnestavn (1550). D. Mag. V. 252; om der er degnestavn eller ej, hvad ager oc eng der tilligger. Khist. Saml. IV. 494; ejendomme, som ligger til præstegaarde, degnestavne og skoler (1579). sst. VI. 373; (1630). Dahl, Fredriksborg Skole. bilag VI; degnestavnen, hvori substituten boede (1662). Repholtz, Stampenborg. 81. Smlgn. stavn. Degnetrave, no. afgift af korn i kærven til degnen; de (ɔ: degnene) skulle nyde af bønderne ... item deris dægnetraver, som skal være den tredie deel saa meget, som presten bekommer til tiende, hvilke dægnetraver skulle dægnen paa ageren leveris. Chr. V. D. L. 2-15-10. vor skoele i Hillerød lider temmelig stor skade formedelst de dertil liggende degne travers formindskelse (1687). Dahl, Fredriksborg Skole. bilag XIX.Degnetrave, no.; de 4 mend i de fulde gaarde giffuer ingen degnetraffuer (1656). Khist. Saml. 3. R. III. 53.Degnetrave, no., se I.* 47 b.Degnebolig, no. = degnebol; degne-boliget er nu fri (1665). KhS5 l. 331. Jf bolig.Degneenke, no. enke efter en degn; som vaar en degne-enke. Birch 529.Degnekaldsbrev, no. skriftlig udnævnelse af en degn; Fdg 26/7 1690 § 518.Degn(s)pen(nin)ge, no.; – jegh haffuer, siden jegh vorde deghen, oppe baredh aparatum, som kallis degens penninge (1495). FRskr I. dipl 187.Degnestol, no. i nuv. bet.; med jernkeder smidede tiill degnestolen (1569). KhS I. 141.Degnesøn, no. i nuv. bet.; (1550). DM V. 252 (ovf. I. 344 b5).Degnetoft, no. den et degneembede tilhørende jord; den toft har været deres rette degnetoft (1554). DS2 II. 27. Vis mere +