DengsmandDe[i]ngsmand, no., se I.* 48 b; – seqvester, wuildig dengsmand, paa huilcken en træde giffues til fordrag. MP 107 (Steph I. 270: dingsm.). se i sammenhæng Vis mere +
DingsmandDingsmand, no. mægler, underhandler; sequester, wvildig dingsmand. Colding, Etymol. 1150. Smlgn. denge ovf.Dingsmand, no., se I.* 48 b. Vis mere +