DristelseDristelse, no. mod, dristighed; bøndernæ haffue nu større drystelse, en the wdj the dage haffue kunde (1527). N. D. Mag. V. 217; da toge Pouil oc Barnabas dristelse till dem och sagde. Chr. Pedersen. Ap. G. 13.46; att menniskene motte haffue een dierffhed oc driistelse aff sodanne wduortis tægen att forlade seg thess ydermere paa thet, som Gud hafuer loffuett. Tavsen. 104; ausus, dristelse. Colding, Etymol. 96. Dristelse, no. Jf ford. se i sammenhæng Vis mere +