DrosselDrossel, no. hank.; her sang baade sterre oc solsort, men droselen for dem alle, ... slig røst kunde af hannem falde, den sang hand vdgaff met stort skald. Dav. Lyndsay, Om Monarkier. 5v. – flt.; stære, drossele, solsorte. Pallad., Visitatsb. 51.31. – drotzel. Steph., Nomencl. 1738. I. 119; C. P. Rothe, Griffenfelds Levnet. II. 177.Drossel, no., se I.* 51 b: drotsel. 2) et slags skyts; BlomA 147 (ovf. III. 199 b22). Jf hummel-, vatn-, vind. Vis mere +