DrukDruk, no. drik; (1630). KD IV. 781 (ovf. IV. 8 b12). Jf drunk.Drukken, tm., se ovf. I. 382 b2.Drukkenbolt, no. (mnt drunkenbolt) i nuv. bet.; Etym 1294 (u. temulentus); Bugge b 5v v 96 (ovf. III. 839 b11); PSO II. 49 (ovf. III. 839 b12); – hine drucknebolte. Hors* (1685) 474; drucknebolter. sst. 511.Drukkenskabsdjævel, no. ond ånd, der tilskynder til drik; er der fraadseri oc druckenskabs dieffuele i verden. PlD** 20. Drukkensom, to. drikfældig; tha tiæn ther ingen til att wære, som er druckensom (1561, Fr Jessen). Jf brødeligesom. Vis mere +