DukatDukat, no. (fsv dukat, ml ducatus) i nuv. bet.; 7 dubelt ducater (1560, Fr Jessen); een pistolet eller oc vngersk ducat, huer dennem [skal gielde] halff elffuede marck. Fdg 10/10 1629; paa daler og dukat. Wiel X. 443. Jf Scharl 75; Skeat*: ducat.Dukateguld, no. (sv dukatguld) guld til at mønte dukater af; en slump ducate-guld clarerer syndsens gield. Wiel X. 438.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag