DuveDu(v)e, go. (isl. dúfa.) dyppe; da skaltu dove quisten y gedeblod. Brandt. 317.11; hoo længhe wil soffwæ, han faar lidhet got at dvæ. P. Lolle. nr. 1023. (= stertere cui carum, macet huic bulligo poparum.); aal er en god fisk, thi hand duer (dypper) sig selv. P. Syv. II. 138; Moth.Duebrød, no. brød dyppet i fedt. Moth. Vis mere +
DuveDuve, no. hunk. (∾ isl. dúfa.) due; handt lader controfeije sith belede med then helliand wdi een dwffwis ligning. P. Eliesen. 80. – han wtsændhe dwæn ... hwilkæn thæn tidh hon haffde ikke funnet, ther som hænnæs fodh haffde fonghet roo. 1. Msb. 8.9 (Gl. D. Bib., 1550); bære to vnge duer frem til præsten ... hand skal gøre den første til syndoffer oc vrie halsen i tw paa hende. 3. Msb. 5.8; det da hørde den simpel due, hun fløg til ørnen. Grundtv., Folkev. III. 670 a. Smlgn. skovdue.Du(v)e, no.; HS 5214 (ovf. IV. 700 a27); meg thøgkte, ieg bleff en liden duve. DgF IV. 434 b. – stegt d. flyve i munden ɔ: lykken komme af sig selv (uden arbejde); sticke henderne i barmen paa sig oc vente en fluendis stegt due i munden til sig. VdPs m 2; mand skal længe staa og gabe, før en stegt due kommer flyvendes i munden. PSO I. 245. Jf: mand ej, fordi mand gabe kand, bekommer stegte duer. AB I. 47 a; Wander, Sprichwörterlex: taube 1, 7-9, 28, 34, 41, 85-6. – slå iblandt d. ɔ: lyve; han slaar iblant duerne. KP vv 1 (jf ovf. III. 693 a4). Jf GrimmW: taube 8 b). Jf hul-, korn-, krop-, krunet-, lokke-, ringel-, sokke-, turter-, vind.Duedrik, no. en stor drik. Moth.Duedrik, no.; en due - drik. PSO II. 53 (flgd. o. ovf. II. 839 a33). Duefod, no. plantenavn; geranium, duefod. S. Paulli, Flora Dan. 61; efter Moth: geranium columbinum. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 99; Sch. u. L. duvenvot.Dueskik, no. dueskikkelse; den hellig aand oc nederfoer i due skick. Psalmedigtn. I. 95 b; Guds aand i due-skik raabte ud fra himlens top. Kingo, Psalmeb. 342. Smlgn. skik.Dulle, no. 1) en ung due; due, dulle, dullike. P. Syv, Sprogkunst. 18; Moth. 2) en smuk pige (i udelukkende rosende bet.). Moth; hun er ret en dulle, vultu est adeo modesto, ut nihil supra. Moth.Dulle, no. 2) dulle, dulicke stille oc eenfoldig. Højs 214 (1607, 1647) i r.; jf PBd 280.Dullike, no. = dulle 1), se d. o. Smlgn. Rietz: dullikä.Dullike, no.; se frgd. o.Du(v)rik, no. handue; columbus, dowrik. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 158; Colding, Etymol. 242; duffrickerne siunge i skouen. Flemløs, Astrologia. h 8. Smlgn. skovduvrik.Durik, se du(v)rik.Duveblod, no. (fsv duvoblodh) dueblod; dufu bloth æller palumbis bloth. AM 187 1621.Du(v)efe(d)er, no. duefjer; som duue-feere blanke. Hex 178.Duegrå, to. grå som en due; jeg er da due-graa. SortS 82.Duehals, no. i nuv. bet.; versicolor, adskillig farve som paa en due-hals er at see. Steph I. 184 b. Jf sv dufhalsfärgad.Duehus, no. (sv dufhus) i nuv. bet.; CPV (u. columbarium); MP 174; Etym 242; Steph I. 191 b; itt due huss (1601). NkS 351d (4°) e 4; dene d. sst.Duelige, no. dueskikkelse; RD III. 1367 (ovf. II. 794 a1).Duelignelse, no. = duelige; sin faders aand, huilken Gudfader gaff hannom ned aff himmelen wdi duelignelse. TSd 23v. Jf lignelse.Duerede, no. i nuv. bet.; Etym 242 (u. columbarium).Dueslag, no. (sv dufslag) i nuv. bet.; Steph I. 191 b; NL 176. Jf slag 4). Du(e)unge, no. (fsv duv(o)unge) i nuv. bet.; MP 254 (u. pipiones); du-ungen piber. ComO* hh 4; – Steph I. 119 a (u. columbulus).Duriktop, no. top på en handue; den lodne durick-top den søger lufften først. TkH 85. Vis mere +