EpistelEpistel, no. hank.; efter den epistel, hand vaar vdlæst. H. H. Rerav.; Fredr. II. Kron. n 1. Vis mere +
EpistelEpistel, no. hunk.; denne epistel, den screff sancte Pouild, och stonder hwn. Chr. Pedersen. I. 22, 42. – ik.; eth deiligt epistel. Luther, En Sermon om Døden v. Chr. Schrock. g 2; det andet epistel. Tidemand, Sjæl. Urtegd. d 5v. Flere ord af gr. og lat. oprindelse, som ende på »el« og oprindelig ere hunk., ere i ældre Dsk. blevne ik., jvfr. fabel, fakkel, parabel. I Tysk er hunk. bevaret, i Svensk ere ordene hank.Epistel, no.; – ik.; thette epistel. Psb I. 99; – se I.* 57 a. Vis mere +