FæderneFæ(de)rne, to. fædrene; som engen troo man bør at giøre sin rette herre och siith eghet fæderne riige (1502). Rosenv., Gl. D. I. 28; (1537). sst. II. 6; Peder Oxxes feerne oc mørne wabenn (1578). D. Saml. 2. R. VI. 173; patrimonium, fæderne arff. Colding, Etymol. 892; Bias af færne stad forjagen. Hexaem. 11. – som no. a) fædrenearv, fædrenegods; wart fæthernæ oc møthernæ oc alt, hwat som oss till arff fial æfter war brother (1397). Molb. o. Peters. 60, 262; will nogen mand faare i kloster mod fædernis minde, tha skal hand icke fange møderne eller aff fæderne. Rosenv., Gl. L. V. 138; Hell. Kvinder. 70.36; Hist. Tdskr. III. 609; patrimonium obtinere, ath faa sit fæderne. Turson, Vocab. 389; de maa bliffue i riget oc nyde fæderne oc møderne. Hvitf. III. 115; tha wilde ieg eders nade mitt farnne giffue. Grundtv., Folkev. IV. 298 a = ferrne. sst. IV. 298 b. – frelsæthæ han ællæ retthæ syelæ aff heluidhs mørk ok yntel hans eghet fedhernæ. Lucid. 6. Her kunde ordet også betyde fædreland; jvfr. bet. d). Smlgn. barnefæderne. – b) fædrene slægt, fædrene side; han war tæden oc Maria aff Judas byrd, Dauidz fædern. Hell. Kvinder. 9.5; vore ecthe syskyndhe baadhe aff federne oc møderne (1539). Rosenv., Gl. D. II. 97; de, der aff adelen paa fæderne oc møderne tilbørlig ere baarne Forordn. 19. Juni 1582 om Bolskab; mand taled til Athalarici fædderne oc mørne. Lyschand. 59; (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 473; vare fulde brødre paa fæderne oc møderne. P. Resen. 331. – c) fædrenevåben; hans fæderne vaar aff de Krabber, oc møderne vaar en flact adler. Hvitf. Bspekr. 11v. – d) fædreland; wy well icke andit aff edder begerre, ind y lader oss førre hiem til wor fernne. Grundtv., Folkev. III. 393 a. Smlgn. Lund: fæthrænæ; isl. faƀerni; Schlyter: fæþ;erni.se i sammenhæng Vis mere +