FermeFerme, go. konfirmere (efter katolsk kirkeskik ved salvelse); om tw haffuer taget crismæ meth bar handh, om tw haffuer væreth tøsuer fermdh. Mod. confit. 10; j sculle færme myn søn, ok han skall hetthe Karl Magnus. Romant. Digtn. III. 5.6 = Chr. Pedersen. V. 5.33; olie oc ferme folck. Pallad., S. Ped. Skib. k 5v; (1576). Khist. Saml. IV. 606; kom en frem ved naffn Trund, huilcken bispen haffde firmet dagen tilforne. Hvitf. I. 129. Smlgn. Fritzner: ferma; Schlyter: ferma; Sch. u. L.: vermen.Fermefader, no. den konfirmerende biskop (i forhold til konfirmanden); mins din firmefader (1576). Khist. Saml. IV. 606. En fuldstændig beskrivelse af fermelsen findes anf. sted 605-6. Smlgn. døbefader.Fermelse, no. konfirmation (efter katolsk kirkeskik); om tw haffuer forsmoth at tagæ fermilsæ ... om tw haffuer vdj dødelige synd taget fermilsæ. Mod. confit. 10; thet elementt, som thet (ɔ: sakramentet) skeer wdi, som er wadtn wdi daab oc aalije wdi færmilse. P. Eliesen. 494, 401; (1523). Khist. Saml. VII. 717; nar biscopen wille giøre fermelsse. D. Mag. VI. 360; (1528). sst. III. 237; Malm- øb. 16v; thet, ssom thette mandatt bydher framdels ath holde om fermelsæ och olij. Tavsen. 209; at det (ɔ: barnet) kand følge heden til sognepresten oc aff hannem offuerhøris oc stadfestis til at gaa til sacramentit, huilcket wi kalde den rette firmelse, confirmatz eller stadfestelse. Pallad., Visitatsb. 13.7-10. Vis mere +