ForbedelseForbedelse, no. 1) forbøn; hand skal oc fremdelis frelse oss formedelst eders forbedelses skyld. 2. Kor. 1,11 (1550; 1607: bønen for oss); for helligens verdskyld oc forbedelse. Pallad., S. Ped. Skib. k 3v; som visde oss til helligens forbedelse. Tidemand, Sjæl. Urtegd. n 4v; for saadan forbedelse oc velsegnelse skyld giffue sig dess frimodeligere i ecteskab. Tidemand, Post. III. 103; fortog hand met sin forbedelse kongen denne sin vrede. Vedel, Saxo. 515. 2) = forbed 2); thvende gaarde at skulle haffve och beholle sinn liiffs-thiidt uti sinn egenn forbedelsse och forsvar (1558). Rosenv., Gl. D. II. 242. 3) ? udi same sogn er 1112 gaarde, noch en kiercke boel oc en forbedelse; udi Hiortlund by er sex gaarde, en kierckeboel oc 1 forbedelse (1638). D. Saml. 2. R. IV. 113. Ordet synes her at betegne et slags fæstegård.Forbedelse, no. 3) then (ɔ: jorden) indswoer for kongelige mayestets rette krone iord och Lyherret tingiordt och forbedelsse til Trøyborg (1550). S. R. D. VIII. 95. Ordet betegner måske snarest et stykke jord til en eller anden offenlig brug under kongens eller godsejerens værge.Forbedelse, no. 1) – ønske om ondt (over en anden); hvad haffver de selff der aff andet end forbandelse oc forbedelse? HiørP indl c 1v. 3), se I.* 61 a.se i sammenhæng Vis mere +