ForbedingForbeding, no. 1) bøn, forbøn; Danmarckes raadt, her nu tiilstede erre paa wor nad: e herres gode tycke oc forbedingh (1525). N. D. Mag. V. 42; ey wii wdi noger maade schulle bruge herrer eller førsters hielp, raad eller forbetting oss ther fran ath wndtrede (1537). sst. I. 239. 2) = forbedelse 2); aldrig thet haffuer veret wnder abedissens eller closters forsuar, regenskaff eller forbeding (1556). (A. L.); Torckell Madzenn burde att bøde thiil denn, som birckedt tilhører eller udi forbeding haffuer (1579). Rosenv., Gl. D. III. 319.Forbeding, no. 2) (mnt vorbiddinge); Hald slott wdj forbedinge och forsuar ath haffue (1540). DM5 I. 360.se i sammenhæng Vis mere +