ForfangeForfange (forfå), go. forurette, overliste; hun thennom so hiemeligen oc listeligen epthergick oc thennom so bedrageligen forfaadt hagde (1542); Rosenv., Gl. D. I. 71; forne skiødebreff skall formelde, att the udi skiffthe skulle were forfangen och under thett skin saadan gaffue er giortt (1591). sst. IV. 269; mange vore undersaatte blive bedragne oc forfaaed med kiøbsted gods (1553). D. Mag. V. 253; om hand udi nogen maade paa skiffte kunde verit forfangen. Hvitf. VIII. 5; VI. 6; forfaaet. sst. VIII. 2; captus facto aliquo, forfaad i nogett. Colding, Etymol. 162. – han er forfåen med den forretning ɔ: overvældet, har ej kræfter til. Moth. I fortalen til j. Lov bruges ordet om at hindre: for fangæ them at gøræ illæ, hvor udg. 1590 har formene. Smlgn. Sch. u. L.: vorvangen.Forfange, go. Jf uforfåt.se i sammenhæng Vis mere +