FormaneFormane, go. bede, bønfalde; formanede hand herren sin gud oc bad oc formanede hannem. 2. Kr. 33.12-13; deprecor, ydmygelig beder, formaaner. Colding, Etymol. 986; Steph., Nomencl. II. 410; Nucleus latinit. 1346; for Guds skyld ad formane, ydmygeligen ad bede. Comenius, Opladne Dør. § 873. Formane, go.; da skal præsten bede og formane Gud, at, saa fremt samme menniske lever, det maatte blive kient. Chr. V. D. L. 2-9-25. – i nuv. bet. sst. 2-8-10.Formane, go. (fsv formana, mnt vormanen), se I.* 63 b. – efter nuv. brug; bede wij oc formane eder. 1 Tess 41 (1524 og flgd. overs.); Tdm fort b 2 (ovf. u. alvarlighed); til Guds ords hørelse formane. ChrVS § 5.Formanelse, no.
1) bønfaldelse, anråbelse; vent dig til din tieneris bøn oc til hans formanelse. 1. Kg. 8.28 (1550, 1647); hør Herre! vor bøn oc vor formanelse. Bar. 2.14; deprecatio, affbedelse, formanelse. Colding, Etymol. 986; Nucleus latinit. 1347; anthreffed hand ved en snees och baade med locken och med anden formanelse fich dem med sig tilbage til slotted (1646). N. D. Mag. II. 302.
2) ed, besværgelse; all beswæring oc formanilsse, segnilse oc wyelse, ther dieffuelin och andre creatur tryllis medt. P. Eliesen. 31; sakramentet maa ikke gives paa nogen formanelse eller forpligtelse, som nogle sige, hvis jeg har gjort eller sagt dette, gid jeg da maa faa djævelen isteden for den hellige nadvere (1587). Khist. Saml. VI. 381. Smlgn. bemanelse.Formanelse, no. (fsv formanilse)
3) efter nuv. brug; blandt anden god lærdom om børnetugt og formanelse (1578). KhS4 II. 9.Formaning, no. hunk.
1) i nuv. bet.; denne aluerlige formaning ... der faare skulle wi flitelige merke hende. Tidemand, Sjæl. Urtegd. y 4. – flt.; saadanne hans raad oc formaninge haffde intet paa sig. Hvitf. VI. 292.
2) = formanelse 2); giorde saa deris formaning oc eed saaledis. H. H. Skonning, Hed. Philos. 696; gruelig formaning hos Jøderne, naar de giorde eed. sst. 706 ir.Formaning, no.
1) – flt.; Hasenm f 5 (ovf. V. 201 b45); Urfé II. 29 (ovf. IV. 526 a4).Formanere, no. forbeder, talsmand; vtualdh til een mydlere oc formaneræ ath væræ mellom Gudh oc syndige menniske. T 553 35; jek haffuer then formaneræ til thin faderlige myldhedh, for hwes formanelsæ jek trøster ath fanghe nade. sst. 76.