FormeForme, no. form; det beholder sin første forme oc skickelse. Vedel, Saxo. fort. 32. Smlgn. lat. forma.Form(e), no. (isl form) skikkelse; Etym 1376 (u. typus); Steph I. 187 b (ovf. III. 750 a15); KS 145 (ovf. III. 544 b6). 2) et klædningsstykke; om jeg ikke tog mine buxer paa foruden »form« og nattrøje. AA I. 256. Mulig et helt andet ord, jf Hag 64: (nat)formet; MbD: formag. Jf astrags-, hagebøsse-, himmel-, ljuse-, murstens-, synde-, tagstens-, æblef.Formefatning, no. det at antage en vis form; førend jærnet blev af jordens aarer taget og ved ildounen til sin formme-fatning baged. Kingo, Samsø. b 2v.Forme, go. (sv forma) danne; form mig om med dine himmel-hænder. KS 149. Jf omf., ligeformet, en-, ligeformig.Formel, to. (sv formel) formelig; Birch 178 (ovf. II. 826 a28); – v Aph I. 194 a. Vis mere +
FormeForme, go. (sv forma) danne; form mig om med dine himmel-hænder. KS 149. Jf omf., ligeformet, en-, ligeformig.se i sammenhæng Vis mere +