ForsegleForsegle, go. bekræfte, overdrage, tilstå (ved segl); effter woris recessis lydelsse, som wii mett Danmarckis riigis raadt, adell oc ridderschabet therom endrecteligen forsegelt oc besluttet haffue (1539). Rosenv., Gl. L. IV. 191; (1559). Geh. Ark. årsb. II. 95; forholder thennom forne gotz fore, som thennom tiill enn unnderpanntt er forseglidt (1567). Rosenv., Gl. D. III. 40; (1571). sst. III. 133; (1596). Rørdam, Univ. Hist. IV. 425; denne fordrag bleff forseglet om aaret der effter. Hvitf. VIII. 77; gaff oc forseglede Skone mange friheder. Lyschand. 237. – forseglet jord ɔ: segljord, bolus; armenisk-bolus, forseglet jord. Comenius, Opladne Dør. § 104. Navnet skriver sig fra, at bolusklumperne mærkedes for ikke at forfalskes; jvfr. Nemnich, Polyglot-Lex. d. Nat.-Gesch.: bolus. Smlgn. l. terra sigillata; t. siegelerde; sv sigilljord og besegle ndf. – f. papir ɔ: stempelpapir; at kiøbmænds bøger maa for forseigled papiir forskaanes (1660). Holb. Dmhist. III. mmm 12. Smlgn. Sch. u. L.: vorsegelen; besegle ovf. og uforseglet ndf.Forsegle, go. – tm. i nuv. bet.; Vaup II. aktstk 71 (ovf. III. 464 b6); ChrVS § 83 (ovf. I. 541 a10). – f. med møntstykker, se ovf. IV. 288 a50.Forsegling, no. bekræftelse, løfte (ved segl); siidhen then tiidt, ath then forsegling wor oss giordt (1527). N. D. Mag. V. 118; at breffue oc forsegling, som herrer oc førsther giffue theris wndersaatthe, eller oc wndersaatthe giffue theris førster, at the holdes paa bode siider (1530). sst. V. 321; epther denn forpligtelsse-breff och forseigling haffuer de sig forpligtet (1558). Rosenv., Gl. D. II. 257.