ForskriftForskrift, no. 1) befaling; hand sidenn haffuer forhuerffitt en forschrifftt aff oss till landzdomer udi Noriutlandt, att the skulle endelig døme udi thenn sag (1563). Rosenv., Gl. D. III. 2; en forscrifft till Christoffer Hansen at lade forware then fange aff Randers (1545). D. Mag. 4. R. I. 94. 2) vidnesbyrd, anbefalingsskrivelse, skriftlig forbøn; haffuer hand begeret aff oss, at wii wilde giffue hannum wor forschrifft tiill eder, forhobendis, at thend schulde bliffue hannum profitlig och gaffnlig (1533). D. Mag. VI. 12; begierenndis minn forskrifft til theg, thet thu wille well giøre (1561). Khist. Saml. V. 341; til veye bringe den hellige fader paffuens eller den romerske kongis forskrifft oc intercession, at wi for deris skyld eder saadant naadigste ville tilgiffue. Hvitf. IV. 454; vdi dette aar kom først predickebrødre i Danmarck, haffde forskrifft fra s. Dominico oc paffuen til konning Woldemar. sst. II. 109. Smlgn. Sch. u. L.: vorschrift.Forskrift, no. 3) udkast, forskrift; formalis epistola, ret forskrifft eller vdskrifft paa it breff. Etym 467; præjudicium, forskrifft och forslag paa nogen dom. sst. 310; – BT III. 263 (ovf. I. 394 a2); – som et forskrifft at regulere dit lifves linier efter. HørnB I. 10; at hands skrifter os skal som et forskrift lære. Sat 89.se i sammenhæng Vis mere +