FrådeFrå(de), no. ik. (∾ isl frauƀ); Raun 78 (ovf. III. 791 b34). – fk.; AM 187 2816 (ovf. IV. 865 b34). Jf læbef. Vis mere +
FrådeFrå(de), no. skum, fråde; thet frod och slym, som wandnet dreff op. Hr. Michael. 154; – øll mattu lade høyt nidfalde, at froen stander til bredderne alle. Bredal, Børnespejl. 8; den huide froe aff haffsens bølger. Vedel, Saxo. 56; frode. sst. 115; spræis haffsens skom oc fraae imod sin meenlig waane. Flemløs, Astrologia. § 145; der effter skal det (ɔ: øllet) vel giffve frode, at det skal være lystig at dricke aff. Holst, Oeconomia. VII. 48. – fraade. Mark. 9.18. Smlgn. isl. froƀa og oljefråder ndf.Frå(d)e, go. skumme, fråde; spumo, fraaer. Colding, Etymol. 1218; Steph., Nomencl. II. 1299 (Nucleus latinit. 1739: fraader); de fraaende vildbasse. Comenius, Opladne Dør. § 426. – lf. i samme bet.; hand velte sig oc fraaedis. Mark. 9.20 (1550, 1607; Chr. Pedersen, 1647: fraaede).Fråde, go. (fsv fradhas); Wandal a 4v (ovf. III. 659 b34). Jf udf. Vis mere +
FrådeFrå(d)e, go. skumme, fråde; spumo, fraaer. Colding, Etymol. 1218; Steph., Nomencl. II. 1299 (Nucleus latinit. 1739: fraader); de fraaende vildbasse. Comenius, Opladne Dør. § 426. – lf. i samme bet.; hand velte sig oc fraaedis. Mark. 9.20 (1550, 1607; Chr. Pedersen, 1647: fraaede).Fråde, go. (fsv fradhas); Wandal a 4v (ovf. III. 659 b34). Jf udf.se i sammenhæng Vis mere +