FremmedFremmed (fra, ved), to. fremmed for; haffue weret aldeles fremmede wed den kærlighed, hand wor sin næste plichtig. Tavsen, Post. sommerd. 120v. – fremmet fra badstue oc varme bad. Wallensbek, Ptochotroph. Holm. topogr. 5. – 2 g.; ingen ting er fremmedere for venskab end skrymteri. Comenius, Opladne Dør. § 921.Fremmed, to. (fsv främadher) i nuv. bet., værende fra et andet sted; T 31 (ovf. IV. 599 a7); Etym 572 (u. hospes); piscis longinqvus, fremit fisk. sst. 680; (1632). DS V. 293 (ovf. u. bedekvinde); Hex 160 (ovf. III. 472 b54). – ikke nærstående, se ovf. u. frynt; – (1519). DM III. 358 (ovf. II. 794 a34). – bortliggende; (1578). Jacobs 78 (ovf. III. 474 b20). – ikke ægte (naturlig); fremmet melck, som er icke aff moderen. Etym 1158 (u. insitivus), 848 (ovf. u. flette, no.). – uvedkommende; huilckitt wor KG aldelis wuitherliigtt och fremitt tiill (1558). KhS VIII. 711; Bernts IV. 553 (ovf. IV. 706 a45). – påfaldende; huilcket kam mig fremmeder for, end jeg kand sige. Urfé III. 35. – med fho., jf ovf. I. 775 a2; et hierte fremmed fra verden og fuld af himmelen. HenrW III. 147; jeg er fremmet der fra. CAW dedik a 3; – hawer gørt megh fræmen fræ min leff. HS 2620 (= l alienavi. udg 1724 46), jf fsv främmanda; – alienus, fremmet till, wbekient. Etym 42, 851 (u. extraordinarius). – gøre sig f. ved ɔ: fralægge sig; havde hun giort sig fremmid ved alt, hvis samme bekiendelse om formelder. SR I. 154. – Som no.; HWR 230 (ovf. IV. 533 b15).Fremmedskab, no. fremmedskab, det at være fremmed; Etym 21 (u. peregrinitas). Vis mere +