FuldtagenFuldtage(n) (-tags), to. dygtig, tapper; sennæ konningin aff Sassen en fultagæ kempe i mod Offæ sterckæ. Brandt. 73.15; hun meth hennæs æræ fultagæ j all hofuerk. Mandev. Rejse. 83.20; hwilket som om tw west blant them frommæ mæn æller fultaghe. Gl. D. Bib. 1. Msb. 47.6 (1550: duelige; Vulgata: industrios); keyseren hadde goth hierthæ ok war en fwltage orloghs man. Romant. Digtn. III. 69.20; 20.2 (= Chr. Pedersen. V. 47.30; 16.11); sst. III. 3.2; fwltageste. sst. III. 20.4 (= sterck, sterckiste. Chr. Pedersen. V. 4.16; 16.13); – Niels Ebbesen, du est en fultax mand. Grundtv., Folkev. III. 529 b. – beteer, at i er ret fuldtagen. Bording. I. 72. – Som bio.; min hustru hialp mig der til fuldtage. Herm. Weigere. 99v. Smlgn. æ. sv. fultaka, fulltagse, se Rydqvist. VI. 141; Ihre, Gloss. I. 616; Aasen: fulltaka.Fuldtage(n), to. 2) afgjort, endelig; dog ingen fuldtagen kiøb med breff och segell der paa stadfestis (1622). KD II. 683. Vis mere +