FulhedFulhed, no. 1) urenhed, ondskab, rådenskab; de kunde icke fornemme den slemme stanck oc fulhed, som følger met synden. Chr. Pedersen. I. 208; 2. Kor. 12.21; om wy bedryue kettery (ɔ: blodskam) eller saadan fulhedt. P. Eliesen. 12; bolewyser, som ere ophoff oc grund til møgen synd oc fwlhed. Psalmebb. I. 4; Malmøb. 25; jeg troer, jeg bliver reen oc ald min fuulhed qvit. Kingo, Sjungek. I. 59. – uddrages den fuulhed fort. Dr. Hielpeløs. 49 (ɔ: bullenskab, materie; jvfr. V. S. O.: ondskab 3 b). 2) kønsdelene; hwilkæn som thager syn syster ok seer hennæs fwlheet. Gl. D. Bib. 3. Msb. 20.17 (1550: blysel; Vulgata: turpitudinem). Smlgn. blyhed 2) og blysel 3). 3) sløvhed, dovenskab; huo som vil vinde priis oc beholde seier, hand skal icke lade fulhed betage sig. Vedel, Saxo. 35 (= non debet ignavo torpere metu. P. E. Müllers udg. 92); torpor, fuulhed, doffuenhed. Colding, Etymol. 1340; Nucleus latinit. 1911.Fulhed, no. 3); forfængelighedh, fwlhedh oc mange andræ groffue syndher. T 553 139; PE 302 (ovf. IV. 633 b20); KP a 2v (ovf. II. 715 b13).se i sammenhæng Vis mere +