GalenskabGalenskab, no. 1) = galenhed; huat tørffue vy hæræ vitne, om i hørde selffue thenne galnescap. Hell. Kvinder. 15.19; den er i galenskaff meget forblent. Herm. Weigere. 7; som græd offuer hans daarlighed oc galenskaff. Vedel, Saxo. 57; icke at kiende dem for forældre det er galenskab. B. Tott. I. 46; drukkenskab er selvvillig galenskab. P. Syv. I. 71. Se også u. galenhed. – galskab. Romant. Digtn. II. 194; Colding, Etymol. 732. 2) vrede, forbitrelse, se u. galen b).Galenskab, no. Jf vatng.se i sammenhæng Vis mere +