GigeGige, go. spille gige (se ndf.). Moth. Smlgn. isl. gígja.Gige (gigle, gie), no. et strængeinstrument; quinderne aff alle Israels stæder vaare vdgongne met sang oc dantz mod kong Saul, met trommer, met frygd oc met geyer. 1. Sam. 18.6 (1550; 1589: gijer); giers. Dan. 3.5 (således begge steder i oversættelsen 1607 og 1647); med hackebred, tromper oc gier at klinge. Bredal, Børnespejl. 14; met zitter oc tromper, met harper oc gie. Rerav., Fredr. II. Kron. i 1; haffde tho degne for sig mett en giegle och zitter och ladett quede for sig en skandttwisze (1586). D. Mag. 3. R. III. 146; gie. sst. III. 149; fides, strengeleeg, som harpe, feile, gige. Colding, Etymol. 435; Steph., Nomencl. I. 240 b; førdis bruden til seng med sang, harper oc gigler. Helvad, Encolpod. 260v; Comenius, Opladne Dør. § 775; naar legeren leer, gaar gigen vel. P. Syv. I. 159. Smlgn isl. gígja; Sch. u. L.: gigel; ht. geige.Gigemand, no. en dårlig violinspiller. Moth.Giger, no. = gigemand. Moth. Smlgn. isl. gígjari.Gigler, no. gigespiller; Thomes Seefeld kong. mattz. gigler (1581). Kbhvns. Dipl. II. 412; fidicen, harpeslaaer, gigler. Colding, Etymol. 159. Vis mere +
GigeGige (gigle, gie), no. et strængeinstrument; quinderne aff alle Israels stæder vaare vdgongne met sang oc dantz mod kong Saul, met trommer, met frygd oc met geyer. 1. Sam. 18.6 (1550; 1589: gijer); giers. Dan. 3.5 (således begge steder i oversættelsen 1607 og 1647); med hackebred, tromper oc gier at klinge. Bredal, Børnespejl. 14; met zitter oc tromper, met harper oc gie. Rerav., Fredr. II. Kron. i 1; haffde tho degne for sig mett en giegle och zitter och ladett quede for sig en skandttwisze (1586). D. Mag. 3. R. III. 146; gie. sst. III. 149; fides, strengeleeg, som harpe, feile, gige. Colding, Etymol. 435; Steph., Nomencl. I. 240 b; førdis bruden til seng med sang, harper oc gigler. Helvad, Encolpod. 260v; Comenius, Opladne Dør. § 775; naar legeren leer, gaar gigen vel. P. Syv. I. 159. Smlgn isl. gígja; Sch. u. L.: gigel; ht. geige.se i sammenhæng Vis mere +