GiresGires, go. attrå, begære; nw hidh oc nw tidh rørdes then bøghligh hugh oc tha thettæ girædes. H. Suso. 11.27; manghæ konninghæ oc mangæ prophete gyrides til at se thet, ther i se. Khist. Saml. I. 445 (= Luk. 10.24; Chr. Pedersen og flgd. oversættelser: vilde); the tha meer gyredæs oc thradhæ at hymmelrighe. sst. VI. 153; thet skullæ tage en ond endhæ at geres æfter te land, man hauer engen rætth till. Romant. Digtn. III. 64.27 = ath fige. Chr. Pedersen. V. 44.21.se i sammenhæng Vis mere +