GruvGru(v), no.; på g. ɔ: forover, nedadbøjet; Abram fiold paa grw. 1. Msb. 17.3 (Gl. D. B.; 1550: ned paa sit ansict); resupino, at ligge paa grw. Vocab. 1514; lig huercken wioben eller paa gruffue. Bredal, Børnespejl. 4; læg skeen paa gruwe, naar hand er tom. sst. 11; orme ere skabte paa brystedt at krybe, fuglene i lufft at flyge oc sweuæ, dyer at løbe oc gaa paa grwæ. sst. 16. Smlgn. isl. á grúfu.Gru, no. Jf hoved-, næseg.Gruliggende, to. liggende næsgrus; paa allersyste gaff han sig gruliggendes fraa det øffuerste aff lynen till det nederste. Molb. Gloss. u. gru. Vis mere +