HåndfangHåndfang, no. håndtag; dørre met iern hengseller eller klincker och haandfang (1646). Program f. Herlufsh. 1880. 44. Se også u. håndgrib. Håndfang, no. (isl handfang); [alle] finger løsnede strax wdaff handfanget. RD III. 1749 (= CP V. 11822); med en lang haandfang, som kaldis hiøledraff (1601). NkS 351d (4°) r 6.se i sammenhæng Vis mere +