HængendeHængende, no. hængning; ther som hand motte bliffue hengende foruden, da ville hand bestaa sin sandhed (1572). Rosenv., Gl. D. III. 137; deris ledsagere haffde fortient it hengende, fordi at hand lod, som hand viste icke den rette vey. Vedel, Saxo. 505; alle liffsstraff ere der it hengende (1617). Hist. Tdskr. 5. R. I. 501; offrer sig selff med it hengende dieflen i hænderne. Jersin, Via vitæ. y 6v. – især i forbindelsen: under et h. ɔ: under straf af at blive hængt; hand beplictede sigh wnder en hengende, ath hand wille beuise. Chr. Pedersen. V. 477.39; hindis hossbonde er bleffven nødt till att forplichte sig under et hengende, at hand aldrig schulle klage therpaa (1572). Rosenv., Gl. D. III. 160; de forsvor landet under et hængende, om de findes her mere (1576). D. Saml. 2. R. VI. 343; ther vilde hand vilkorre sig paa vnder it hengende. Hvitf. VIII. 47.se i sammenhæng Vis mere +