HødselHødsel, no. = høding; han nøddhe syn modher mz høtzel oc listh. Rimkr. c 4; aff hwilkæn høsl som the wurde rædde giorde. Brandt. 152.17; thine høtzell oc thine pyne rædis iac ikki. Hell. Kvinder. 49.4; P. Lolle. nr. 641; Chr. Pedersen. II. 243, 348; V. 481.29; see nu till deris hødsel oc tru. Ap. G. 4.29 (Chr. Pedersen; 1524 og 1550: trusel); thet scall hand icke gøre mett trwtzel eller hødtzell. Er. Roterod., En chr. furstes wnderwiisn. 29v; P. Eliesen. 301; D. Skuesp. 117; (1540). D. Mag. 3 R. I. 174; huercken faar trusel, nødzel eller anden fare skulde hun denne sag faar nagen obenbare. Herm. Weigere. 94v.se i sammenhæng Vis mere +