HarpeHarpe, go. 1) spille på harpe; huorledes kand mand wijde, huad man haffuer pibet eller harpped. 1. Kor. 14.7 (1524, Chr. Pedersen, 1550; 1607: leegt paa cither). Smlgn. isl. harpa. 2) snurre (som bulne fingere o. lign.). Smlgn. Molb. Diall. 204 og 684: herpe.Harpe, go. 1); de harpede eller sang. Heg 175; heller jeg mon siung' eller harpe. KragR b 2v. Harpere, no. harpespiller; citharaedus, harpere. Vocab. 1514; den røst, ieg hørde, vaar lige som en harperis leg, som leger paa sin harpe. åb. 14.2 (Chr. Pedersen; 1524: harpe slagere; 1550: harpelegere); harpere oc pibere. 1. Msb. 4.21 (1550; 1607: de, som leege paa harper oc orgel); onde harpere, enddog de skurre stedse paa en streng, skrabe oc snurre. Hegelund, Svsanna. 40; P. Syv. I. 373. Smlgn. isl. harpari.Harperinde, no. harpespillerske; citharistria, harperynne. Vocab. 1514.Harpeleg, no. 1) harpespil; pibæ och harpe leg han hørdæ. Romant. Digtn. II. 42; som leghæ oc syungæ kundæ udi allæ honnæ harpæ legh. Mandev. Rejse. 173.16; harpe leg oc sangeris sang, pibe leg oc basuner skulle icke mere høris i dig. åb. 18.22 (Chr. Pedersen; 1550: deris, som lege paa strenge); Grundtv., Folkev. I. 245 b; Vedel, Saxo. 260; en spillemand, som rosede sig aff ved hans harpeleg at kunde. Hvitf. I. 188. 2) harpe; wi maa vel nu henge skiold paa veg och slaa i sønder vor harpe leg. Ranch. 34. Smlgn. leg ndf.Harpelegere, no. harpespiller; harpelegere, der lege paa deris harper. åb. 14.2 (1550, 1647). Smlgn. æ. sv. harpolekare, se Rydqvist. VI. 182 og legere ndf.Harpeskal (-skæl), no. et slags musling, pecten; Moth. Smlgn. isl.: hörpuskel; Aasen: harpeskjel.Harpeskræp, no. = harpeleg 1). Moth. Smlgn. skræp ndf. Harpeskæl, se harpeskal.Harpeslagere, no. = harpelegere; citharaedus, harpe slagere. Turson, Vocab. 105 (Steph., Nomencl. I. 286: harpe-slaar); Nucleus latinit. 153; hand suarede: ieg er en harpeslagere, oc tog saa en harpe imellem henderne. Vedel, Saxo. 47; med eders siunge-koor er som vor harpe-slager. Kingo, Sjungek. 1681. II. a 4. Se også u. harpere. Smlgn. isl. hörpuslagari.Harpe(n)slåer, no. = harpeslagere; den hellige dicter oc lifflige harpenslaaers i Israel, konning Dauids psalmer. H. Thomissøn, Psalmeb. fort. c 7v; citharista, harpenslaaer. Colding, Etymol. 223; kong Erick Ejegood en selsom harpenslaar lod fordum for sig kalde. Hexaem. 193; legeren, spillemanden, som harperen (ɔ: harpenslaar), maa skee bedre end harpenist. P. Syv, Cimbr. Sprog. 88.Harpeslæt, no. = harpeleg 1); haffuer y dett aff harpeslett eller aff pibe-leeg. Grundtv., Folkev. IV. 139 a; det er ikke harpe eller harpe-slet. sst. IV. 283 a. Smlgn. isl. hörpusláttr og slæt ndf.Harpe, no. (isl harpa) i nuv. bet.; sosom ien legher met harpæ. HS 16316; Ps 1372 (FV); Job 2129 (ovf. III. 478 a13, 472 b22); HelvE 260v (ovf. II. 36 b53). Jf Davids, korn-, krog-, mund-, nonne-, sodh.Harpemæle, no. harpespil; da hand sin meenings kierne for hendes vindve-glas med harpe-mæle sang. DP 7, 46.Harpepind, no. pind til at fastholde og spænde en stræng på en harpe; Etym 231 (u. clavus).Harpespil, no. (t harfenspiel) i nuv. bet.; Hex 192 (ovf. II. 854 a15).Harpenist, no. (t harfenist) = harpelegere; Arion, artigst harpenist. Buc* d 2v b; PSB 88 (ovf. II. 171 a7). Jf fløjte-, lutenist. Vis mere +
HarpeHarpe, no. (isl harpa) i nuv. bet.; sosom ien legher met harpæ. HS 16316; Ps 1372 (FV); Job 2129 (ovf. III. 478 a13, 472 b22); HelvE 260v (ovf. II. 36 b53). Jf Davids, korn-, krog-, mund-, nonne-, sodh.se i sammenhæng Vis mere +