HedningskHednin(g)sk, to. = heden 1). Carwel bleff tagen til kong aff al de[n] hedninske heer. Chr. Pedersen. V. 32.23 (= hedninge hær. Romant. Digtn. III. 46.5); han talede saa lenge met den hedninske quinde. sst. V. 84.15 = heden quinne. Romant. Digtn. III. 123.3; er thett befrøchtendis, att thett stigt bliffuer slett hedningsk indnen faa aar (1547). D. Mag. VI. 298; en statzelig rytter saare artelig effter hedningske maanering udstafferet. Wolf, Encomion. 265; falske oc hednigske christne. M. Henrichsen, Ligpr. o. O. Gjedde. 238. Ordet er vel snarest en omdannelse af flgd. o. u. påvirkning af hedning.se i sammenhæng Vis mere +