HorefolkHor(e)folk, no. folk, der leve i utugt; trengis aff det babylonske horfolck, voldsmend oc andre wgudelige halse. H. Thomissøn, Psalmeb. 227. – horfolck, gerige. Pallad., Præservativ. l 5v; som huse oc hæle disse horefolck. Pallad., Visitatsb. 124.34. Smlgn. folk 1) ovf.se i sammenhæng Vis mere +