HossidderHossidder, no. bisidder; consessor, biisidder, hoss sidder. Colding, Etymol. 1137; Nucleus latinit. 1602; hannom (ɔ: oldermanden) schall forordtnis thuennde andre forstanndige menndt till hoes siidere (1623). Nyrop, Roskilde Smedelav. 56; oldermanden oc mesterne, som hans hoszidere ere oc sagerne forhøre (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 420; (1653). Kbhvns. Dipl. III. 412; han pegede ad oldermanden med hans hossiddere. Hübertz, Aktstk. om århus. II. 285.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag