HvartilHvartil, bio. (sv hvartill) i nuv. bet. om stedet; HS 237 (ovf. III. 209 a26); – OR 75 (ovf. V. 338 a20). – om sagen, målet, spørg.; Matt 268 (ovf. IV. 398 b45); Etym 1036 (u. quidnam); – huor die samme huede klidt kunnde bliffue nutte tiill (1559). GhA III. till 43. – ChrIV* V. 80 (ovf. IV. 994 b48); hvortil en artig list og krigs-puds blev paafunden. AB II. 255.se i sammenhæng Vis mere +