HvorthedenHvor(t)he(de)n, bio. hvor hen; huort thet hedhen gielder, kand ieg ycke wiidhe. Ekdahl. Chr. II. Ark. 808; huort heden ieg vil foruise den gunstige læser. Hvitf. VIII. 20; et væsen, som tyndist forekommer, kaldis aand, huort heden der høre engle oc siele. H. P. Resen, Logices Beg. a 7 (se også u. himlisk ovf.); de Svenske skulle have antaget et stort antal folk og skal have til skibs udsendt i Vester-søen, hvorheden vidste man ikke (1612). N. D. Mag. II. 47; det sættis ind for kongen oc raadet, huorheden, den paaskader, tage steffning (1621). Rosenv., Gl. L. IV. 347; hun (ɔ: en krage) er bortfløyet med brefue, huorthen kongen hinde foruiste. H. H. Skonning, Mirab. nat. 317; søge dyden, hvort hen den kalder. B. Tott. I. 72; Bording. I. 239. Smlgn. heden 2) ovf.Hvor(t)he(de)n, bio.; huordthed ieg y morgen affthen acther att uerre. ChrIV* I. 130; – quo, huor hen. Etym 1040; hvor var it bedre sted, hvor hen man kunde fly. OR II. 75. – spørg.; Dial 36 (ovf. IV. 100 a53); quonam, huor hen. Etym 1040. se i sammenhæng Vis mere +