Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
IgenfangeIgenfange (-få), go.
1) få igen; saa lenge di kunde snareste igienfaae en anden præst (1457). D. Mag. VI. 83; the skulle taghes igen, tha the æræ borttaghen ok bewares varligher, tha the æræ igenfangen. H. Suso. 170.32; forvendter jeg med en goed haab meg at igienfange hundred dobbelt och euig liff aff hans haand. D. Saml. IV. 350.
2) give tilbage; jgænfaa hustrwæn sin man. 1. Msb. 18.7 (Gl. D. Bib.; 1550: faa manden sin hustru igen; 1607: lad manden faa); wilænde frelsæ hannom aff there hænder ok jgænfaa hannom sin fader. 1 Msb. 37.22 (Gl. D. Bib.; 1550: fli igen). Smlgn. fange (få) ovf.
Igenfange, go. (fsv igenfa)
2); han skall ighenfanghæ ether ether arff. GkS 29.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

I andre ordbøger

I andre opslag