InddeleInddele, go. ved rettergang at inddrive el. tvinge; ind ad delæ met landslagh oc op at bære met al ræt alle the landgyldæ, ther opboren oc wtgywen er aff then samæ gardh (1397). Molb. o. Peters. 66; mett logenn inndtale och inndele, hves arff och eigenndom hin mett rette tilkomæ kanndt (1558). Rosenv., Gl. D. II. 220; I. 81, 178; attj strags mett thett alderførste rette etther altingeste effter att inddeele och indfriie till etthers kircker hues agger, enngh som er forrøgtt frann samme kircker (1547). Khist. Saml. V. 36; hand siden were forplicht effter thenne wor mandats liudelse fornefnte et tusinde daler til neste hospital at inddele (1576). Rosenv., Gl. L. IV. 296. – forscrefne wore undersotte i Holbeck mue inddeele till theris by the borgere sønner, som ther udi byen barnfødde ere (1506). sst. V. 202; atj haffuer indielet hanwm paa en ødhe iordt (1534). N. D. Mag. V. 137. Smlgn. dele ovf.Inddele, go. – pålægge, påføre; att ey mere peninge spille schulde ther aff komme oc indelis paa then mennige mandt (1530, Fr Jessen). Jf DalinOb: indela 2). Vis mere +