IndhegneIndhegne, go. (fsv inhäghna) i nuv. bet.; (1498). KD I. 251; II. 230 (ovf. V. 72 a38, 87 a48); Holst IV. 2 (ovf. III. 287 a23); AB II. 270 (ovf. u. framtarv); – sidhen hr M indhenghden (1484). Hüb I. 40, 45 (ovf. II. 91 a44). Jf ovf. III. 301 b9. Indhegning, no. i nuv. bet.; Fdg 31/8 1680 § 10 (ovf. l3); bygninger oc jndhegninger (1688). KD VII. 231. Vis mere +