IndmureIndmure, go. 1) omgive med mure; det vaar en veldig indmuret stad, som ingen kunde komme til. De 12 Patriark. Test. d 7. 2) indespærre, sætte i fængsel; sommæ (ɔ: elefanter og vilde dyr) hollis udi jern kæder, sommæ æræ in mwrædhæ. Mandev. Rejse. 123.18 (= tenentur ... in stabulis muralibus). – naar hun nu der sammesteds bliffuer indmuret, at haffue opseende med, at hun der blifluer thiilstæde hollet och ikke igien wdkommer (1578). Edvardsen, Schielschøer. 499; effther tj hand er en fri mand, kunde wij icke for raadeligt achte hannom att schulle lade indmure eller wdj wbequem fengsell at lade indsette (1590). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 505; bleff siden indmuret oc haardelig fængslet. P. Resen. 208; ergastulum, huor nogen er indmuredt och giør sit forlagt arbeide. Colding, Etymol. 365. Smlgn. Pontopp., Annal. eccles. D. III. 530; Orion (månedskr.). III. 352; Hist. Tdskr. 4. R. IV. 507. Jvfr. t. vermauern.Indmure, go. (sv inmura) 1); (1646). Progr f Herlufsh 1880 51 (ovf. I. 310 a5). 2) mure ind; TSd 72 (ovf. II. 330 a14); se ovf. II. 78 b10, 12. Vis mere +