IndskikkeIndskikke, go. 1) sende ind; l. Frandts maa indføre oc indskicke her ij wort riige forneffnde danske bøger. Fr. Vormords., Dav. Psalt. ll 4v; skal samme gode mend troligen tilhielpe at lade hannom paagribe och lade hannom indskicke igien vdi kongens hegte och giemme. Khist. Saml. VI. 6; (1564). D. Mag. VI. 357; (1587). N. D. Mag. I. 147; at hans søn motte indskickis her vdi rigid at opfødis. Hvitf. VIII. 184; kongen foraarsagedis at der ind skicke ducem de Alba. Lyschand. 570; med den indskickede colonia kommen af Italia. B. Tott. I. d 2; deres feydebreff til koning Erich at indskicke. P. Resen. 87; maaskee du meener, at jeg skulde dig indskikke til høye stæder. Falster, Ovids Klagebr. 4. – særlig give til afgørelse; hues nogen angaffs at haffue huset dem, oc hand siger ney, det skal indskickis for de forordnede dommere. Hvitf. IV. 206. 2) indsætte, indstifte, ordne; Christus haffwer icke indskicket oss apostler och bisper till ath regeræ land och rigæ. Tavsen. 29; Prædikant. Gensvar. 8; er ther icke wden tw sacramentt, hwilcke Christus haffwer indskickit till een hwkommilsæ. Biskopp. Gensvar. r 2; Khist. Saml. I. 88; (1551). Rosenv., Gl. L. IV. 237; der faare indskicker Christus dette embede. Tidemand, Post. II. 14; D. Saml. IV. 166; det rette naturens aar, som Gud haffuer stiffted oc indskicked. Lyschand. fort. 5; instituo, indskicker. Colding, Etymol. 1241; Steph., Nomencl. II. 768; Nucl. latinit. 1746; denne stat (ɔ: ægteskab) er aff den leffuende gud selff indskicket. H. H. Skonning, Hed. Philos. 454; daabens sacrament, som Christus mon indskikke. Kingo, Psalmeb. 283. Smlgn. sv. inskicka og skikke ndf. se i sammenhæng Vis mere +